Igennem flere år har det primære fokus på trivsel, været på medarbejderne, hvilket nogle steder har medført, at ledernes trivsel er blevet overset. En undersøgelse foretaget af Innovizion under Corona krisen i august 2020 viste, at 86 pct. af de adspurgte ledere ikke engang selv havde fokus på deres egen trivsel.
Blandt andet rapporten ”Fra spændetrøje til konstruktivt krydspres” har sat fokus på området. Rapportens hovedpunkter er, at ledere arbejder i krydspres mellem mange krav, begrænset tid og høje forventninger fra en selv og fra omgivelserne, hvilket har stor indvirkning på lederens psykiske arbejdsmiljø. Dette er problematisk, da der er en sammenhæng mellem ledernes og resten af organisationens psykiske arbejdsmiljø, og produktiviteten, fravær, kvaliteten af opgaveløsningen, og dermed også fastholdelse, rekruttering og økonomi.
Ifølge rapporten kan trivslen styrkes af faglig og kollegial støtte, høj psykologisk tryghed og tillid, mulighed for indflydelse og autonomi, samt muligheden for restitution og refleksion.
Endvidere er det vigtigt at lederens egne coping-strategier i pres og evne til at forstå̊ og navigere i spændingsfelterne udvikles.
Restitution og refleksion er særligt vigtigt for at lykkes, fordi mange ledere oplever en grænseløshed omkring deres opgave i tid og rum. Dette hænger både sammen med lederens evne til at sætte grænser og afstemme forventninger, og omgivelsernes evne til at rammesætte og afstemme med lederne. Restitution har til formål at skabe et pusterum fra presset, og refleksion handler om at skabe et rum for at udfolde og drøfte egen situation og dilemmaer i ledelsesopgaven og udvikle egen praksis. Ledere oplever ofte at stå̊ alene med en vanskelig opgave og et til tider stort psykisk pres, og har derfor gavn af at drøfte og udfolde dilemmaer med andre. Egen leder og kolleger kan være gode sparringspartnere. Min erfaring er dog, at sparring og støtte i ledergrupper ofte bliver tilsidesat fremfor daglig drift.